Det Grønne Råd er kernen i Grøn Skole-programmet og står for at diskutere nye ideer til grønne tiltag og for at organisere miljøarbejdet på skolen. Rådet skal bestå af mindst 1/3 elever - og gerne mange flere.
Det Grønne Råd er centralt for det grønne arbejde og elevdeltagelsen er væsentlig, ikke kun i forhold til antal medlemmer. Det er vigtigt, at eleverne har mulighed for at involvere sig i rådsarbejdet, opnår indflydelse og føler ejerskab over projekterne. Andre medlemmer af rådet kan være lærere, servicemedarbejdere og ledere.
Der findes mange modeller for hvordan Det Grønne Råd kan nedsættes og fungere, og det er op til jeres skole, hvordan I bedst sikrer elevinddragelse og engagement.
Der er inspiration at hente fra andre skolers forskellige måder at sammensætte og organisere arbejdet i Det Grønne Råd på.
Konkrete eksempler på forskellige modeller:
Det Grønne Råd kan bestå af elever fra bestemte årgange, så det at deltage i rådet forbindes med bestemte klassetrin.
Grupper af elever eller hele årgange kan som "miljøpatruljer", "klimapiloter", "energiagenter" eller lignende stå for at koordinere skolens grønne arbejde.
En mindre gruppe særligt engagerede elever kan udgøre kernen i Det Grønne Råd, men rådet kan så udvides med flere medlemmer i løbet af skoleåret, når der er behov for det.
Det Grønne Råd kan fordele sig i grupper, så der er forskel på hvilke opgaver og roller, man påtager sig i rådet.
Et velfungerende elevråd kan også udgøre Det Grønne Råd, men det kan være en fordel at have et særskilt elevmiljøråd med klasserepræsentanter.
Nogle skoler har særlige diplomer til "de grønne rødder" eller har andre måder at anerkende indsatsen og gøre deltagelsen til noget særligt på.
Se, hvad Grønt Råd på Frederiksborg Gymnasium og HF laver. Her fortæller skolens bæredygtighedskoordinator, Claus Gudum, om skolens grønne arbejde.
Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør
En Grøn Vision er en fælles programerklæring for hele skolen, der både handler om, hvilke værdier skolen stræber efter, og hvordan skolen arbejde for at nå sine grønne mål.
Grøn Undervisning er når natur, miljø og bæredygtighed har indgået i undervisningen. Grønne undervisnings-aktiviteter er centralt for skolens grønne arbejde.
Et vigtigt element i Grøn Skole-programmet er, at eleverne informerer om deres grønne erfaringer og involverer sig i den bæredygtige udvikling, der foregår uden for skolen.